mandag den 11. juni 2012
På udflugt med Eva.
På en regnvåd søndag gik turen fra Selde og Breum mod Yanne ved Odder.
GPS-en var slået til og det gik derudaf. Der var flere spændende ting at se på, og så er det jo godt GPS-en kan finde en ny vej til målet.
Lidt før frokosttid nåede vi frem til Yannes skønne plet derude på landet. Hun havde haft fødselsdagsfest dagen før, og det nød vi godt af.
Efter en overdådig frokost gik vi en tur rundt på parcellen og der var nok at se på: blomster, kat, høns, grøntsager i lige rækker og frugttræer. Utroligt alt det hun har lavet.
Yanne havde aftalt med Laila at vi skulle der forbi også, så kagekurven blev pakket og vi drog mod Lailas skønne have.
Laila og Poul Erik havde haft åben have, men de fleste var kørt igen, da vi nåede frem. Men sikke en skøn plet de har der ved Gudenåen. Men det kan I selv se ved at klikke på linket.
Yanne og Lailas haver.
Vi, Eva, Marinus og Karin, siger tak til Yanne og Laila for en dejlig dag, og håber I vil gøre gengæld hos os en gang.
(Ovenstående er indlagt af Karin)
fredag den 8. juni 2012
På besøg hos Kirstine og Egil i Norge
Hovedgaden i Oslo: Karl Johan med slottet i baggrunden
Sådan så det ud foran kongeslottet
Derefter besøgte vi Vigelandsanlegget, et skulpturanlæg i Frognerparken
i Oslo. Skulptursamlingen har fået navn efter kunstneren Gustav Vigeland, som har udformet den.
Frognerparken er den mest besøgte turistattraktion i Norge.
Vigelandsparken
Vigelandsanlegget er på 32 hektar og indeholder
214 skulpturer og tretten smedejernsporte. Alle skulpturer er skabt af
Vigeland, og parken er udarbejdet efter hans tegninger. Parken er 850 meter lang, og
skulpturerne er
grupperet i fem større enheder: Hovedportalen, Broen
med børnepladsen, Fontænen, Monolitplateauet og Livshjulet.
Skulpturanlægget indeholder det meste af kunstnerens
produktion. Skulpturerne er i bronze, granit og smedejern. Parken indeholder
tæt ved 600 figurer. Kunstneren modellerede selv alle skulpturerne i fuld
størrelse, mens udhugningen i granit og bronzestøbningen blev udført af dygtige
håndværkere. Arbejdet med anlægget strakte sig over mange tiår og stod først
færdig omkring 1950. Oslo kommune bar de største udgifter, men der var også
flere privatpersoner, som bidrog med tilskud.
Abonner på:
Opslag (Atom)