Antonius blev 95 år den 18. oktober 2015

Vi var så heldige at blive inviteret til fødselsdagsfest hos Antonius. Det var meningen at Eva skulle have været med, men det afslog hun.

Vi bookede 2 overnatninger hos Nyord Bed & Breakfast og festen blev holdt på Lollesgård, kroen på Nyord, og det lå lige ved siden af vores overnatningssted.
Vi kørte hjemmefra lørdag og var lige et smut indenfor hos Antonius, som tog imod os med smil og gode historier.
Søndag formiddag gik vi en tur i Nyord by, som ligger og er meget smukt ved vandet. Det var desværre diset, så vi kunne ikke se Stege og Sydsjælland.
Kl. 14 var alle gæsterne kommet på kroen, som holdt lukket for andre gæster efter Antonius’ ønske.
Antonius bød velkommen efter sin huskeseddel, hvor alt var nøje planlagt.
Antonius ønskede ikke gaver, kun at man ville betale 20 kr. pr. person til Røde kors – pengene blev samlet ind i en boks og hans tidligere nabo i halmhuset i Udby, Susanne, samlede dem ind og sørger for at de bliver sendt af sted.
Der blev dog lidt pakker at åbne.
Der var musikalske gæster som akkompagnerede til de af Antonius udvalgte sange af Jeppe Åkjær.
Jette holdt en tale for sin far, hvor hun fortalte os andre om den ”fine” taske han altid skulle have med sig hjemmefra. Der var mange spændende ting i den. I flæng kan nævnes: Hvidtøl, hundekiks, mavepiller, en saks (en repareret en af slagsen), som var nyttig til at klippe ærmerne af skjorten eller benene af de lange underbukser, hvis det skulle blive for varmt, en notesbog til indkøbslisten. Det var en kontrolbog fra 1948, hvor der var ledige sider i!
Jette nævnte også at kun hun selv var genganger fra hans 75 års fødselsdagfest, så han havde evnet at stifte nye bekendtskaber sin høje alder til trods. Og at det var muligt, fordi han havde et lyst og åbent sind. Desuden var alle de nye bekendtskaber damer!
Det blev spist mønsk kaffebord med boller, kringle og rabarberkage, snakket, hygget, gået tur og til slut var der suppe til skrub af-mad.
Det var en god fest og vi fik da også snakket med de andre fra slægten, som var inviteret med.

                                                          Nyord kirke

 

Dagen efter gik vores tur over Møns klint, inden vi satte kursen mod Breum for at vise Eva billeder og fortælle om festen.

Venlig hilsen

Karin Knudsen

Laila og Poul Eriks have ned til Gudenåen

 

Laila og Poul Erik Elmholt og havehunden Puk har flere terrasser rundt omkring i haven.

Stenterrassen helt nede ved åen er et af børnebørnenes yndlingssteder. Her er der nemlig også en bålplads, hvor der ofte bages pandekager efter en kanotur på Gudenåen.

 

Det lille orangeri i baggrunden er nyeste påfund i den 4600 kvm store have på Ryvej 67 i Voervadsbro.

 

 Grisespalterne pynter flot langs indkørslen

 

Stierne mellem træerne helt ned til åen er et af Laila Elmholts favoritsteder. Her er altid svalt, så det er et godt sted at afstresse med en rive efter en lang dag i haven.

Publiceret: 24.05.2015 13:19 i Horsens Folkeblad:

 

Voervadsbro - Man skal ikke mange meter ned ad den stejle indkørsel til Ryvej 67 i Voervadsbro, før man fornemmer, at man er på vej ned til en helt særlig have.

Træer, blomsterbede, stier, stensætninger og små terrasser ligger spredt på de 4600 kvadratmeter.

Men det er først, når man bevæger sig halvvejs gennem haven, at havens helt store attraktion åbenbarer sig.

For enden af haven bugter Gudenåen sig nemlig og spreder et liv af fuglekvidder og løbende vand.

Åen har selvfølgelig altid ligget der, men resten af haven er langt fra den, som Laila Elmholt kastede sig over i 1997.

- Dengang var der kun en sti ned til åen, resten var træer og vildnis, fortæller hun.

Træerne er der endnu. Faktisk er en stor del af havens bede bygget op omkring de gamle træer. Og et af haveejernes yndlingssteder er netop mellem træerne i bunden af haven helt nede ved åben, hvor der altid er svalt.

- Det er her, jeg stresser af med at rive stierne, griner Laila Elmholt, der bruger på den gode side af 37 timer om ugen på at luge i bede, lave grene om til flis og i øvrigt lave lidt om hist og pist.

Pensionist i arbejde
Den nyeste større ændring i haven er et orangeri, der er skudt op på gårdspladsen foran huset. Det er Lailas mand, Poul Erik, der har lavet en stor del af arbejdet selv. Han er blevet pensionist, men Laila skal nok sørge for, at han ikke går i stå.

Ud over orangeriet har han på det seneste lavet en ny kant af grisespalter langs indkørslen og en bålplads og en ny terrasse af gamle kampesten nede ved åen.

- Og så er det mig, der passer urtehaven, fortæller han og viser, at det ikke varer længe, inden der skal graves kartofler op af de imponerende højbede.

Haven hos Laila og Poul Erik Elmholt er åben i dag til klokken 17.

Fjandboen der blev i Australien

Fjends Egnshistoriske Forenings efterårsskrift 2015 er netop udkommet, og det indeholder en artikel, som jeg synes familien skal have lejlighed til at læse:

Fjandboen der blev i Australien

Artikel i Skive Folkeblad den 10. maj 2015

Artikel i Skive Folkeblad den 10. maj 2015:

En tilfældig blind date på en natklub i Perth i det sydvestlige Australien tilbage i 1974 viste sig at indeholde meget mere end blot fuldesnak, røde kinder og lange blikke.

Indtil videre har mødet budt på 40 års ægteskab for det dansk-irske par Pat og Kaj Nielsen.

- Jeg havde kun kendt ham i to måneder, da han sagde til mig, at han havde besluttet sig for, at han ville giftes med mig. Og efter lidt betænkningstid sagde jeg ja, siger 70-årige Pat Nielsen.

Den nu 69-årige Kaj Nielsen, der er født og opvokset i Vroue, var egentlig på vej hjem til Danmark efter to års arbejde som tømrer i landet. Men inden han skulle hjem, nåede han at blive introduceret for irske Pat. Det skete nytårsaften i 1974.

De to havde umiddelbart ikke så meget til fælles, og Pat var ikke videre imponeret over Kaj Nielsen ved første øjekast.

- Det var ikke kærlighed ved første blik. Han stod der med sit lange, lyse hår og en øl i hånden. Og jeg havde altid sagt, at jeg ikke skulle have en mand, der drak, fortæller hun.

Men de to havde dog alligevel det til fælles, at de begge kom fra Europa og ikke havde slået rødder i hverken Australien ellers deres hjemland. Pat havde dog tre små drenge fra et tidligere ægteskab.

Langsomt som aftenen skred frem, forsvandt Pats skepsis over for Kaj, da hun fik at vide, at han alligevel snart skulle hjem til Danmark igen. Så hun tog daten, som den kom.

Det endte med at blive en hyggelig aften, men da Pat sagde farvel til Kaj Nielsen, troede hun ikke, at hun skulle se mere til ham.

Men allerede næste morgen stod Kaj Nielsen i hendes døråbning. Hun blev først overrasket over at se ham igen, og i begyndelsen spillede hun en anelse kostbar, men Kaj Nielsen kæmpede for sin sag.

- Jeg kunne lide hende, det var jeg ikke i tvivl om, og jeg fik kæmpet mig mere og mere ind i varmen hos hende. Efter kort tid begyndte vi at se hinanden hver dag. Og flybilletten til Danmark blev aldrig bestilt, siger Kaj Nielsen.

Blot få måneder efter det første møde på natklubben var de to et officielt par. De blev gift i Perth i slutningen af marts, men deres familier vidste ingenting om brylluppet.

- Jeg var ikke bange for at blive gift så hurtigt. Det føltes helt rigtigt for mig, så vi kastede os ud i det uden at spørge nogen, siger Kaj Nielsen.

Parret slog sig derefter ned på et lille landbrug med en tilhørende kaffebar 80 kilometer nordvest for Perth. Senere fik Kaj Nielsen læst sig til en byggelicens. Han blev tømrermester, og ved siden af sit arbejde begyndte han at bygge et nyt hus til familien. Huset ligger i Albany i det sydvestlige hjørne af Australien, og der har familien boet i mange år nu. Aldrig har Kaj Nielsen savnet Danmark.

- Da jeg steg ud af flyveren i 1972, følte jeg mig hjemme med det samme. Der var ikke noget, der holdt mig i Danmark, og så var det nemt at forfølge kærligheden, siger Kaj Nielsen.

Nu besøger parret Danmark som minimum hvert andet år. I øjeblikket er de her, fordi Kajs bror fylder 75 år. De bor hos Kajs søs­ter Oda i Kjeldbjerg.

Men selv om det er dejligt at komme tilbage til Danmark og besøge familien en gang imellem, så kommer Pat og Kaj aldrig til at forlade Australien.

- Den livskvalitet, vi har i Australien, kan vi ikke finde i Danmark. Vi kan godt lide, at vi kan være udenfor de fleste af årets dage, og så er det i Australien, vi har vores identitet nu, siger Kaj Nielsen.

Eva Marie Knudsens 90 års fødselsdag

Den 16. marts 2015 blev familiens 2. ældste Eva Marie Knudsen, født Nielsen 90 år.

Alle fødselsdagsgæster samlet med Hem kirke i baggrunden