Laila og Poul Eriks have ned til Gudenåen
Laila og Poul Erik Elmholt og
havehunden Puk har flere terrasser rundt omkring i haven.
Stenterrassen helt nede ved åen
er et af børnebørnenes yndlingssteder. Her er der nemlig også en bålplads, hvor der ofte
bages pandekager efter en kanotur på Gudenåen.
Det lille orangeri i baggrunden
er nyeste påfund i den 4600 kvm store have på Ryvej 67 i Voervadsbro.
Stierne mellem træerne helt ned
til åen er et af Laila Elmholts favoritsteder. Her er altid svalt, så det er et
godt sted at afstresse med en rive efter en lang dag i haven.
Publiceret: 24.05.2015 13:19 i Horsens Folkeblad:
Voervadsbro
- Man skal ikke mange meter ned ad den stejle indkørsel til Ryvej 67 i
Voervadsbro, før man fornemmer, at man er på vej ned til en helt særlig have.
Træer, blomsterbede, stier, stensætninger og små terrasser ligger spredt på de4600 kvadratmeter .
Men det er først, når man bevæger sig halvvejs gennem haven, at havens helt store attraktion åbenbarer sig.
For enden af haven bugter Gudenåen sig nemlig og spreder et liv af fuglekvidder og løbende vand.
Åen har selvfølgelig altid ligget der, men resten af haven er langt fra den, som Laila Elmholt kastede sig over i 1997.
- Dengang var der kun en sti ned til åen, resten var træer og vildnis, fortæller hun.
Træerne er der endnu. Faktisk er en stor del af havens bede bygget op omkring de gamle træer. Og et af haveejernes yndlingssteder er netop mellem træerne i bunden af haven helt nede ved åben, hvor der altid er svalt.
- Det er her, jeg stresser af med at rive stierne, griner Laila Elmholt, der bruger på den gode side af 37 timer om ugen på at luge i bede, lave grene om til flis og i øvrigt lave lidt om hist og pist.
Pensionist i arbejde
Den nyeste større ændring i haven er et orangeri, der er skudt op på gårdspladsen foran huset. Det er Lailas mand, Poul Erik, der har lavet en stor del af arbejdet selv. Han er blevet pensionist, men Laila skal nok sørge for, at han ikke går i stå.
Ud over orangeriet har han på det seneste lavet en ny kant af grisespalter langs indkørslen og en bålplads og en ny terrasse af gamle kampesten nede ved åen.
- Og så er det mig, der passer urtehaven, fortæller han og viser, at det ikke varer længe, inden der skal graves kartofler op af de imponerende højbede.
Haven hos Laila og Poul Erik Elmholt er åben i dag til klokken 17.
Træer, blomsterbede, stier, stensætninger og små terrasser ligger spredt på de
Men det er først, når man bevæger sig halvvejs gennem haven, at havens helt store attraktion åbenbarer sig.
For enden af haven bugter Gudenåen sig nemlig og spreder et liv af fuglekvidder og løbende vand.
Åen har selvfølgelig altid ligget der, men resten af haven er langt fra den, som Laila Elmholt kastede sig over i 1997.
- Dengang var der kun en sti ned til åen, resten var træer og vildnis, fortæller hun.
Træerne er der endnu. Faktisk er en stor del af havens bede bygget op omkring de gamle træer. Og et af haveejernes yndlingssteder er netop mellem træerne i bunden af haven helt nede ved åben, hvor der altid er svalt.
- Det er her, jeg stresser af med at rive stierne, griner Laila Elmholt, der bruger på den gode side af 37 timer om ugen på at luge i bede, lave grene om til flis og i øvrigt lave lidt om hist og pist.
Pensionist i arbejde
Den nyeste større ændring i haven er et orangeri, der er skudt op på gårdspladsen foran huset. Det er Lailas mand, Poul Erik, der har lavet en stor del af arbejdet selv. Han er blevet pensionist, men Laila skal nok sørge for, at han ikke går i stå.
Ud over orangeriet har han på det seneste lavet en ny kant af grisespalter langs indkørslen og en bålplads og en ny terrasse af gamle kampesten nede ved åen.
- Og så er det mig, der passer urtehaven, fortæller han og viser, at det ikke varer længe, inden der skal graves kartofler op af de imponerende højbede.
Haven hos Laila og Poul Erik Elmholt er åben i dag til klokken 17.
