lørdag den 30. december 2017

Det er med sorg, at jeg må fortælle, at Bent Nielsen er død, efter kort tids sygdom.
Han sov stille ind den 26/12 2017

Hilsen Sonja og Per med familie.

tirsdag den 3. oktober 2017

Fest i Roslev 6/10-2018


Vi vil gerne se alle fætre og kusiner med påhæng samt Ester og Eva i



Sallinghallen i Roslev lørdag d. 6. oktober 2018 kl. 14.



Der er mulighed for overnatning.

Dette bare for at man kan sætte det i kalenderen. Der kommer mere senere.

Hilsen Birgit, Jens og Marinus.



fredag den 2. juni 2017

Sydsjællands Tidende om Antonius

Vedr. Antonius' flyvetur har jeg netop modtaget denne mail fra

Brian Westergaard Romberg
Journalist

Sydsjællands Tidende

Hej Bent, 

Fik du nogensinde svar på din henvendelse? Hvis det stadig er aktuelt, ser jeg gerne, hvad jeg kan gøre. 

Hertil svarede jeg:

Hej Brian
Tak for din mail, det kalder jeg service!
Jeg er en ældre mand på 83 år, så det kniber engang imellem med huskeren.
Jeg tror det var Antonius Nielsens dødsannonce Sydsjællands Tidende, den har jeg fået fra hans datter. Så ved jeg ikke om det var en nekrolog i avisen jeg søgte?.
Du skal ikke spilde mere tid på det. Jeg har så meget Antonius har skrevet, og da jeg var barn, kunne vi børn altid få ham til at optræde med sine egne historier.
En stor jysk hilsen herfra og tak for din hjælpsomhed.
Bent

Næste dag fik jeg svar:

Hej igen, Bent 
Jeg kan se, at din henvendelse er helt tilbage fra 2015, så jeg beklager virkelig den lange “sagsbehandling”. Det har åbenbart også knebet med min husker. 
Din mail var følgende:


I nr. 35 af Sydsjællands Tidende har jeg set min farbror Antonius Nielsen få sin anden flyvetur som 94 årig. Det er hans datter Jette, som har sendt mig en mail med et foto af side 10.
 Vi har en blog, http://www.familieavisensmilet.blogspot.com/ , om familien hvor jeg vil indsætte Jeres side 10, men Jettes kopi er ikke klar nok.
 Derfor vil jeg hermed spørge, om I vil maile mig en klar kopi af side 10?
 På forhånd tak
 De var tre brødre, Antonius, Aage og Svend Nielsen, som bosatte sig på Møn, kun Aage flyttede tilbage til Jylland for at overtage faderens husmandssted. Som slægtsforsker har jeg derfor mange tekster og billeder om denne familie. Så hvis det har Jeres interesse, så sig til, så kan jeg måske gøre lidt gengæld.

Jeg synes nu, du bør have en ordentlig respons. Om ikke andet så for min samvittigheds skyld. Det var mig, der havde fornøjelsen af at interviewe Antonius, og det glæder mig, at en del af hans livshistorie blev dokumenteret.
Jeg ville således lige følge op og høre, om det er en PDF af siden, du kunne tænke dig? Jeg har i hvert fald vedhæftet en PDF-version af side 10, og så har jeg taget et skærmbillede af KUN artiklen, så du kan lægge den på jeres familie-blog.
(Jeg ved ikke, om det er lykkedes mig at tage et tilstrækkeligt godt billede. Ellers må du lige sige til.)
Vi lægger også vores artikler på vores hjemmeside, så du får hermed et link til artiklen på hjemmesiden.

http://www.sydtid.dk/antonius-fik-sit-livs-anden-flyvetur

Go’ dag!


Brian

Jeg blev så glad og sendte samme dag denne mail:

Hej Brian!
Du er virkelig en kammerat man kan stole på!
Tak for den anden mail du har sendt idag. Nu kan jeg huske det, at det var Antonius’ anden flyvetur det handlede om.
Nu kan jeg så sætte det i min avis, som ikke længere er på papir. Min Familieavis var en efterfølger for den avis Antonius som kædebrevssystem. Der var 12 børn og deres mor. Antonius sendte sin del i januar, og så havde hver ca. en måned til at sende alt videre, og de 12 tekster nåede så frem til min farmor til jul. Det var fra 1960 til 1966.
Min avis udkom fra 2006 til 2012, men er fortsat på internettet.  www.familieavisensmilet.
Nu vil jeg slutte med endnu en tak til dig, og du er altid velkommen på Irisvej 12 i Ebeltoft, eller få yderligere materiale om Antonius

hilsen Bent

 Tag en kopi af internet adressen i Brians mail, og besøg Sydsjællands Avis med historien og fotos om flyveturen.

fredag den 27. januar 2017

Mindeord for Antonius

Mindeord for Antonius:


Mindeord om Antonius Kristian Nielsen

 11. januar 2017 døde Antonius, afklaret og tilfreds med det han havde nået i livet. Hans datter Jette var hos ham og alt var som det skulle være når det nu skulle være nu. Antonius kom fra Skiveegnen til Møn lokket af sin bror med fortællinger om guld og grønne skove på Møn. Så Antonius cyklede over Mønbroen i 1943 og han blev på øen resten af sit liv bortset fra en kort periode. Først arbejdede han i landbruget med hestepasning, så som kontrollant ved malkebesætningerne, og ved andre jobs som nu var nødvendige for at få enderne til at mødes. Sidst i karrieren som selvstændig revisor med kontor i hans hus på Kirkemosevej i Udby, hvor han boede med sin kone Inger og datter Jette. Også betroede hverv i bestyrelser påtog han sig med klart sind helt op i halvfemserne, ligesom hvervet som personlig hundepasser for hans gode hundeven collien Sassy.

Antonius huskede utroligt mange detaljer fra sit liv, blandt andet da han som dreng på sin hjemegn mødte Jeppe Aakjær. Han nedskrev sine erindringer og fik dem publiceret i den lokale avis Udby Times, og i hans jyske families slægtshistorie.

 Antonius holdt sig fysisk i gang hver dag. Mange kan sikkert huske at have set ham i landskabet mellem Udby og Stege og senere omkring Lendemarke og Stege gennem daglige gåture med kasket og stok eller cykelture på sin trehjulede elcykel og tilsidst med rollatoren godt pakket til alle situationer. Han fortsatte med at bevæge sig, ikke bare fysisk for sundhedens skyld, men han lod sig bevæge og bevægede også andre gennem sit væsen og sin nysgerrighed. Han skabte til det sidste nye bekendtskaber, og så det som sin pligt at snakke med alle og især dem der ikke havde så mange at snakke med, satte han en udfordring i at få til at snakke og smile.

 Antonius var en nøjsom person med materielle ting, men en meget gavmild person hvad angår menneskelig kontakt og gode historier, sange og citater af fx Jeppe Aakjær som også kom fra Skiveegnen. Han blev mere og mere social på sine sidste år, hvoraf de sidste 5 år var i egen komfortabel bolig ved siden af Ulvsundcentret i Lendemarke og med daglige besøg fra søde medarbejdere fra centret. Antonius var altid hyggeligt at være omkring, for han havde altid en positiv og humoristisk tone og elskede at høre og fortælle om og følge med i hverdagens mange hændelser og tanker.

Han levede på sine gamle dage efter parolen ”smil til verden og den smiler igen”. Jeg tror at vi er mange som altid gik fra et møde med Antonius med et smil på læben. Mennesker som Antonius sætter sig betydningsfulde spor i os, og inspirerer til at vi gør os umage med at se det gode i mennesker.

Antonius fik sit livs anden flyvetur i en Cesna flyvemaskine hen over Møn da han blev 95 år gammel, og både Sydsjællands Tidende og TV ØST lavede reportager. Det var en STOR dag for ham. Vi havde snakket om at det måtte blive helikoptertur på 100 års dagen.

Antonius blev 96 år …..og tre måneder, som han sagde. Han førte nøje regnskab med alting lige til sin sidste dag.

Hvil i fred.

 ---------------------------------- 

Vi fik denne mail fra Jette:

Kære Bent og Sonja



Først vil jeg takke jer for jeres opmærksomhed i forbindelse med fars bisættelse.

Det blev en dag helt efter hans hoved med 46 i kapellet hvoraf halvdelen var fra familien. Jeg blev meget rørt over at se de mange fætre og kusiner fra nær og fjern og det var sammen med det flotte vejr med til at gøre dagen høj. I kapellet havde Antonius selv lavet et program, som ikke levnede plads til hverken præst eller jord men derimod hans bedste venner og mig som fik lov at få lidt taletid. Der var musik og sang til den store guldmedalje inden Poul Erik, Kresten, Egild, Børge, Susanne og jeg bar ham ud. Antonius fik mange kærlige vink med på vejen fra Møn og han skal senere ligge sammen med min mor og Svend og snart også Illas svigerfar, der blev bisat et par dage efter. Det bliver godt selskab.

Antonius var meget glad for alle jeres besøg gennem årene og fortalte tit om dengang han havde glemt sine penge på Nyord så I selv måtte betale middagen.

Jeg synes I har været enestående på trods af afstanden.

Far havde styr på tingene og havde aftalt mange detaljer inden han døde. F.eks. har en af hans venner lovet ham at hente alle hans ting til sit loppemarked.

Der er mange billeder som jeg tager med til Frederiksberg og så er der et maleri af  barndomshjemmet som må finde en ejer på næste fætter kusine fest medmindre der viser sig en arvtager før. Jeg vedhæfter et mindeord som kommer i Sjællandske sidst i denne uge og så sender jeg jer programmet for bisættelsen.

Men mest af alt vil jeg sende jer en tak for jeres tanker.

Mange kærlige hilsner

 Jette







søndag den 15. januar 2017

I dag den 15.01. er følgende indlæg at finde på Antonius' side i GENI:

·                                 Det giver mig sorg at høre !!!!

Jeg høre i dag at Antonius er gået bort... Høre han kom rimelig hurtigt her fra.
Er der nogen der har gjort stort indtryk på mig, så er Antonius....
Jeg har endelig ikke haft så meget med Antonius at gøre, men har hilst på ham nogle gange.
Jeg tro jeg har været på besøg hos ham, en enkelt gang som lille... Det gjorde en hvis
indtryk på mig... Syntes jeg kan huske, han havde fået lavet en optaget lampe til toilettet,
under en eller anden form for servering, var der snak om sjove løsninger på hvordan en anordning kunne køre maden rundt på bordret... Det var noget der gjorde indtryk på
mig som dreng...
Har der ud over stort set kun truffet ham til vores familie træf...
Antonius har som sagt gjort et stort indtryk på mig. Han har i mine øjne virket som et ENORMT livsglad menneske. Og har de gange jeg har truffen ham været fuld af glæde og sjov...
Han vil blive savnet, magen til livs glæde har jeg aldrig set...
Jeg kondolerer her med til de nærmeste og resten af familien...
Jan Henri Vissing Pedersen (Henriks barnebarn)

lørdag den 14. januar 2017

Antonius er død

Dødsfald

Den 11. januar 2017 har Antonius forladt os i en alder af 96 år.
Bisættelsen finder sted i Stege fredag den 20. januar, og nærmere oplysninger om tid og sted kan oplyses af hans datter Jette, eller af Børge eller Oda.

Jette Nielsen                                      Børge Nielsen                               Oda Thomsen
N.J. Fjords Allé 10, 4.th.                    Jens Holdgaards Vej 96                 Bakkevænget 2
1957 Frederiksberg                            7430 Ikast                                       Kjeldbjerg
Tlf. 3535 4747  &  2527 2603            Tlf. 9715 3491  -  2382 8700         7800 Skive
e-mail: jette9elsen@get2net.dk          gamle@mvb.net                              Tlf. 4040 4339   og  4040  5339
                                                                                                                    e-mail: oda-olav@thomsen.mail.dk