11. januar 2017 døde Antonius, afklaret og tilfreds med det
han havde nået i livet. Hans datter Jette var hos ham og alt var som det skulle
være når det nu skulle være nu. Antonius kom fra Skiveegnen til Møn lokket af
sin bror med fortællinger om guld og grønne skove på Møn. Så Antonius cyklede
over Mønbroen i 1943 og han blev på øen resten af sit liv bortset fra en kort
periode. Først arbejdede han i landbruget med hestepasning, så som kontrollant
ved malkebesætningerne, og ved andre jobs som nu var nødvendige for at få
enderne til at mødes. Sidst i karrieren som selvstændig revisor med kontor i
hans hus på Kirkemosevej i Udby, hvor han boede med sin kone Inger og datter
Jette. Også betroede hverv i bestyrelser påtog han sig med klart sind helt op i
halvfemserne, ligesom hvervet som personlig hundepasser for hans gode hundeven
collien Sassy.
Antonius huskede utroligt mange detaljer fra sit liv, blandt
andet da han som dreng på sin hjemegn mødte Jeppe Aakjær. Han nedskrev sine
erindringer og fik dem publiceret i den lokale avis Udby Times, og i hans jyske
families slægtshistorie.
Antonius holdt sig fysisk i gang hver dag. Mange kan sikkert
huske at have set ham i landskabet mellem Udby og Stege og senere omkring
Lendemarke og Stege gennem daglige gåture med kasket og stok eller cykelture på
sin trehjulede elcykel og tilsidst med rollatoren godt pakket til alle
situationer. Han fortsatte med at bevæge sig, ikke bare fysisk for sundhedens
skyld, men han lod sig bevæge og bevægede også andre gennem sit væsen og sin
nysgerrighed. Han skabte til det sidste nye bekendtskaber, og så det som sin
pligt at snakke med alle og især dem der ikke havde så mange at snakke med,
satte han en udfordring i at få til at snakke og smile.
Antonius var en nøjsom person med materielle ting, men en
meget gavmild person hvad angår menneskelig kontakt og gode historier, sange og
citater af fx Jeppe Aakjær som også kom fra Skiveegnen. Han blev mere og mere
social på sine sidste år, hvoraf de sidste 5 år var i egen komfortabel bolig
ved siden af Ulvsundcentret i Lendemarke og med daglige besøg fra søde
medarbejdere fra centret. Antonius var altid hyggeligt at være omkring, for han
havde altid en positiv og humoristisk tone og elskede at høre og fortælle om og
følge med i hverdagens mange hændelser og tanker.
Han levede på sine gamle dage efter parolen ”smil til verden
og den smiler igen”. Jeg tror at vi er mange som altid gik fra et møde med
Antonius med et smil på læben. Mennesker som Antonius sætter sig
betydningsfulde spor i os, og inspirerer til at vi gør os umage med at se det
gode i mennesker.
Antonius fik sit livs anden flyvetur i en Cesna flyvemaskine
hen over Møn da han blev 95 år gammel, og både Sydsjællands Tidende og TV ØST
lavede reportager. Det var en STOR dag for ham. Vi havde snakket om at det
måtte blive helikoptertur på 100 års dagen.
Antonius blev 96 år …..og tre måneder, som han sagde. Han
førte nøje regnskab med alting lige til sin sidste dag.
----------------------------------
Vi fik denne mail fra Jette:
Kære Bent og Sonja
Først vil jeg takke jer for
jeres opmærksomhed i forbindelse med fars bisættelse.
Det blev en dag helt efter
hans hoved med 46 i kapellet hvoraf halvdelen var fra familien. Jeg blev meget
rørt over at se de mange fætre og kusiner fra nær og fjern og det var sammen
med det flotte vejr med til at gøre dagen høj. I kapellet havde Antonius selv
lavet et program, som ikke levnede plads til hverken præst eller jord men
derimod hans bedste venner og mig som fik lov at få lidt taletid. Der var
musik og sang til den store guldmedalje inden Poul Erik, Kresten, Egild, Børge,
Susanne og jeg bar ham ud. Antonius fik mange kærlige vink med på vejen fra Møn
og han skal senere ligge sammen med min mor og Svend og snart også
Illas svigerfar, der blev bisat et par dage efter. Det bliver godt selskab.
Antonius var meget glad for
alle jeres besøg gennem årene og fortalte tit om dengang han havde glemt sine
penge på Nyord så I selv måtte betale middagen.
Jeg synes I har været
enestående på trods af afstanden.
Far havde styr på tingene og
havde aftalt mange detaljer inden han døde. F.eks. har en af hans venner lovet
ham at hente alle hans ting til sit loppemarked.
Der er mange billeder som jeg
tager med til Frederiksberg og så er der et maleri af barndomshjemmet som
må finde en ejer på næste fætter kusine fest medmindre der viser sig en
arvtager før. Jeg vedhæfter et mindeord som kommer i Sjællandske sidst i denne
uge og så sender jeg jer programmet for bisættelsen.
Men mest af alt vil jeg sende
jer en tak for jeres tanker.
Mange kærlige hilsner
Jette
