Årets modtager af JCD-prisen blev omtalt i Århus Stiftstidende 4. februar 2016:
Jens er Børges søn, altså Jens Nielsens barnebarn!
fredag den 5. februar 2016
Årets vejleder på Health
Årets modtager af JCD-prisen blev omtalt i Århus Stiftstidende 4. februar 2016:
tirsdag den 19. januar 2016
Hej!
Antonius prøver meget på sine gamle dage, han har været i luften, og nu har han været i filmoptagelse i tre timer. Det kom der en lille reklamefilm til Røde Kors og Interflora ud af, som kan hentes på denne adresse:
https://www.youtube.com/watch?v=2R6k8ysPSoA
Antonius prøver meget på sine gamle dage, han har været i luften, og nu har han været i filmoptagelse i tre timer. Det kom der en lille reklamefilm til Røde Kors og Interflora ud af, som kan hentes på denne adresse:
https://www.youtube.com/watch?v=2R6k8ysPSoA
onsdag den 21. oktober 2015
Antonius blev 95 år den 18. oktober 2015
Vi var så
heldige at blive inviteret til fødselsdagsfest hos Antonius. Det var meningen
at Eva skulle have været med, men det afslog hun.
Vi
bookede 2 overnatninger hos Nyord Bed & Breakfast og festen blev holdt på
Lollesgård, kroen på Nyord, og det lå lige ved siden af vores overnatningssted.Vi kørte hjemmefra lørdag og var lige et smut indenfor hos Antonius, som tog imod os med smil og gode historier.
Søndag formiddag gik vi en tur i Nyord by, som ligger og er meget smukt ved vandet. Det var desværre diset, så vi kunne ikke se Stege og Sydsjælland.
Kl. 14 var alle gæsterne kommet på kroen, som holdt lukket for andre gæster efter Antonius’ ønske.
Antonius bød velkommen efter sin huskeseddel, hvor alt var nøje planlagt.
Antonius ønskede ikke gaver, kun at man ville betale 20 kr. pr. person til Røde kors – pengene blev samlet ind i en boks og hans tidligere nabo i halmhuset i Udby, Susanne, samlede dem ind og sørger for at de bliver sendt af sted.
Der blev dog lidt pakker at åbne.
Der var musikalske gæster som akkompagnerede til de af Antonius udvalgte sange af Jeppe Åkjær.
Jette holdt en tale for sin far, hvor hun fortalte os andre om den ”fine” taske han altid skulle have med sig hjemmefra. Der var mange spændende ting i den. I flæng kan nævnes: Hvidtøl, hundekiks, mavepiller, en saks (en repareret en af slagsen), som var nyttig til at klippe ærmerne af skjorten eller benene af de lange underbukser, hvis det skulle blive for varmt, en notesbog til indkøbslisten. Det var en kontrolbog fra 1948, hvor der var ledige sider i!
Jette nævnte også at kun hun selv var genganger fra hans 75 års fødselsdagfest, så han havde evnet at stifte nye bekendtskaber sin høje alder til trods. Og at det var muligt, fordi han havde et lyst og åbent sind. Desuden var alle de nye bekendtskaber damer!
Det blev spist mønsk kaffebord med boller, kringle og rabarberkage, snakket, hygget, gået tur og til slut var der suppe til skrub af-mad.
Det var en god fest og vi fik da også snakket med de andre fra slægten, som var inviteret med.
Venlig
hilsen
Karin
Knudsen
onsdag den 17. juni 2015
Laila og Poul Eriks have ned til Gudenåen
Laila og Poul Erik Elmholt og
havehunden Puk har flere terrasser rundt omkring i haven.
Stenterrassen helt nede ved åen
er et af børnebørnenes yndlingssteder. Her er der nemlig også en bålplads, hvor der ofte
bages pandekager efter en kanotur på Gudenåen.
Det lille orangeri i baggrunden
er nyeste påfund i den 4600 kvm store have på Ryvej 67 i Voervadsbro.
Stierne mellem træerne helt ned
til åen er et af Laila Elmholts favoritsteder. Her er altid svalt, så det er et
godt sted at afstresse med en rive efter en lang dag i haven.
Publiceret: 24.05.2015 13:19 i Horsens Folkeblad:
Voervadsbro
- Man skal ikke mange meter ned ad den stejle indkørsel til Ryvej 67 i
Voervadsbro, før man fornemmer, at man er på vej ned til en helt særlig have.
Træer, blomsterbede, stier, stensætninger og små terrasser ligger spredt på de4600 kvadratmeter .
Men det er først, når man bevæger sig halvvejs gennem haven, at havens helt store attraktion åbenbarer sig.
For enden af haven bugter Gudenåen sig nemlig og spreder et liv af fuglekvidder og løbende vand.
Åen har selvfølgelig altid ligget der, men resten af haven er langt fra den, som Laila Elmholt kastede sig over i 1997.
- Dengang var der kun en sti ned til åen, resten var træer og vildnis, fortæller hun.
Træerne er der endnu. Faktisk er en stor del af havens bede bygget op omkring de gamle træer. Og et af haveejernes yndlingssteder er netop mellem træerne i bunden af haven helt nede ved åben, hvor der altid er svalt.
- Det er her, jeg stresser af med at rive stierne, griner Laila Elmholt, der bruger på den gode side af 37 timer om ugen på at luge i bede, lave grene om til flis og i øvrigt lave lidt om hist og pist.
Pensionist i arbejde
Den nyeste større ændring i haven er et orangeri, der er skudt op på gårdspladsen foran huset. Det er Lailas mand, Poul Erik, der har lavet en stor del af arbejdet selv. Han er blevet pensionist, men Laila skal nok sørge for, at han ikke går i stå.
Ud over orangeriet har han på det seneste lavet en ny kant af grisespalter langs indkørslen og en bålplads og en ny terrasse af gamle kampesten nede ved åen.
- Og så er det mig, der passer urtehaven, fortæller han og viser, at det ikke varer længe, inden der skal graves kartofler op af de imponerende højbede.
Haven hos Laila og Poul Erik Elmholt er åben i dag til klokken 17.
Træer, blomsterbede, stier, stensætninger og små terrasser ligger spredt på de
Men det er først, når man bevæger sig halvvejs gennem haven, at havens helt store attraktion åbenbarer sig.
For enden af haven bugter Gudenåen sig nemlig og spreder et liv af fuglekvidder og løbende vand.
Åen har selvfølgelig altid ligget der, men resten af haven er langt fra den, som Laila Elmholt kastede sig over i 1997.
- Dengang var der kun en sti ned til åen, resten var træer og vildnis, fortæller hun.
Træerne er der endnu. Faktisk er en stor del af havens bede bygget op omkring de gamle træer. Og et af haveejernes yndlingssteder er netop mellem træerne i bunden af haven helt nede ved åben, hvor der altid er svalt.
- Det er her, jeg stresser af med at rive stierne, griner Laila Elmholt, der bruger på den gode side af 37 timer om ugen på at luge i bede, lave grene om til flis og i øvrigt lave lidt om hist og pist.
Pensionist i arbejde
Den nyeste større ændring i haven er et orangeri, der er skudt op på gårdspladsen foran huset. Det er Lailas mand, Poul Erik, der har lavet en stor del af arbejdet selv. Han er blevet pensionist, men Laila skal nok sørge for, at han ikke går i stå.
Ud over orangeriet har han på det seneste lavet en ny kant af grisespalter langs indkørslen og en bålplads og en ny terrasse af gamle kampesten nede ved åen.
- Og så er det mig, der passer urtehaven, fortæller han og viser, at det ikke varer længe, inden der skal graves kartofler op af de imponerende højbede.
Haven hos Laila og Poul Erik Elmholt er åben i dag til klokken 17.
tirsdag den 16. juni 2015
Fjandboen der blev i Australien
Fjends Egnshistoriske Forenings efterårsskrift 2015 er netop udkommet, og det indeholder en artikel, som jeg synes familien skal have lejlighed til at læse:
Fjandboen der blev i Australien
Fjandboen der blev i Australien
tirsdag den 12. maj 2015
Artikel i Skive Folkeblad den 10. maj 2015
Artikel i Skive Folkeblad den 10. maj 2015:
En tilfældig blind date på en natklub i Perth i det sydvestlige Australien tilbage i 1974 viste sig at indeholde meget mere end blot fuldesnak, røde kinder og lange blikke.
Indtil videre har mødet budt på 40 års ægteskab for det dansk-irske par Pat og Kaj Nielsen.
- Jeg havde kun kendt ham i to måneder, da han sagde til mig, at han havde besluttet sig for, at han ville giftes med mig. Og efter lidt betænkningstid sagde jeg ja, siger 70-årige Pat Nielsen.
Den nu 69-årige Kaj Nielsen, der er født og opvokset i Vroue, var egentlig på vej hjem til Danmark efter to års arbejde som tømrer i landet. Men inden han skulle hjem, nåede han at blive introduceret for irske Pat. Det skete nytårsaften i 1974.
De to havde umiddelbart ikke så meget til fælles, og Pat var ikke videre imponeret over Kaj Nielsen ved første øjekast.
- Det var ikke kærlighed ved første blik. Han stod der med sit lange, lyse hår og en øl i hånden. Og jeg havde altid sagt, at jeg ikke skulle have en mand, der drak, fortæller hun.
Men de to havde dog alligevel det til fælles, at de begge kom fra Europa og ikke havde slået rødder i hverken Australien ellers deres hjemland. Pat havde dog tre små drenge fra et tidligere ægteskab.
Langsomt som aftenen skred frem, forsvandt Pats skepsis over for Kaj, da hun fik at vide, at han alligevel snart skulle hjem til Danmark igen. Så hun tog daten, som den kom.
Det endte med at blive en hyggelig aften, men da Pat sagde farvel til Kaj Nielsen, troede hun ikke, at hun skulle se mere til ham.
Men allerede næste morgen stod Kaj Nielsen i hendes døråbning. Hun blev først overrasket over at se ham igen, og i begyndelsen spillede hun en anelse kostbar, men Kaj Nielsen kæmpede for sin sag.
- Jeg kunne lide hende, det var jeg ikke i tvivl om, og jeg fik kæmpet mig mere og mere ind i varmen hos hende. Efter kort tid begyndte vi at se hinanden hver dag. Og flybilletten til Danmark blev aldrig bestilt, siger Kaj Nielsen.
Blot få måneder efter det første møde på natklubben var de to et officielt par. De blev gift i Perth i slutningen af marts, men deres familier vidste ingenting om brylluppet.
- Jeg var ikke bange for at blive gift så hurtigt. Det føltes helt rigtigt for mig, så vi kastede os ud i det uden at spørge nogen, siger Kaj Nielsen.
Parret slog sig derefter ned på et lille landbrug med en tilhørende kaffebar80 kilometer nordvest
for Perth. Senere fik Kaj Nielsen læst sig til en byggelicens. Han blev
tømrermester, og ved siden af sit arbejde begyndte han at bygge et nyt hus til
familien. Huset ligger i Albany i det sydvestlige hjørne af Australien, og der
har familien boet i mange år nu. Aldrig har Kaj Nielsen savnet Danmark.
- Da jeg steg ud af flyveren i 1972, følte jeg mig hjemme med det samme. Der var ikke noget, der holdt mig i Danmark, og så var det nemt at forfølge kærligheden, siger Kaj Nielsen.
Nu besøger parret Danmark som minimum hvert andet år. I øjeblikket er de her, fordi Kajs bror fylder 75 år. De bor hos Kajs søster Oda i Kjeldbjerg.
Men selv om det er dejligt at komme tilbage til Danmark og besøge familien en gang imellem, så kommer Pat og Kaj aldrig til at forlade Australien.
- Den livskvalitet, vi har i Australien, kan vi ikke finde i Danmark. Vi kan godt lide, at vi kan være udenfor de fleste af årets dage, og så er det i Australien, vi har vores identitet nu, siger Kaj Nielsen.
En tilfældig blind date på en natklub i Perth i det sydvestlige Australien tilbage i 1974 viste sig at indeholde meget mere end blot fuldesnak, røde kinder og lange blikke.
Indtil videre har mødet budt på 40 års ægteskab for det dansk-irske par Pat og Kaj Nielsen.
- Jeg havde kun kendt ham i to måneder, da han sagde til mig, at han havde besluttet sig for, at han ville giftes med mig. Og efter lidt betænkningstid sagde jeg ja, siger 70-årige Pat Nielsen.
Den nu 69-årige Kaj Nielsen, der er født og opvokset i Vroue, var egentlig på vej hjem til Danmark efter to års arbejde som tømrer i landet. Men inden han skulle hjem, nåede han at blive introduceret for irske Pat. Det skete nytårsaften i 1974.
De to havde umiddelbart ikke så meget til fælles, og Pat var ikke videre imponeret over Kaj Nielsen ved første øjekast.
- Det var ikke kærlighed ved første blik. Han stod der med sit lange, lyse hår og en øl i hånden. Og jeg havde altid sagt, at jeg ikke skulle have en mand, der drak, fortæller hun.
Men de to havde dog alligevel det til fælles, at de begge kom fra Europa og ikke havde slået rødder i hverken Australien ellers deres hjemland. Pat havde dog tre små drenge fra et tidligere ægteskab.
Langsomt som aftenen skred frem, forsvandt Pats skepsis over for Kaj, da hun fik at vide, at han alligevel snart skulle hjem til Danmark igen. Så hun tog daten, som den kom.
Det endte med at blive en hyggelig aften, men da Pat sagde farvel til Kaj Nielsen, troede hun ikke, at hun skulle se mere til ham.
Men allerede næste morgen stod Kaj Nielsen i hendes døråbning. Hun blev først overrasket over at se ham igen, og i begyndelsen spillede hun en anelse kostbar, men Kaj Nielsen kæmpede for sin sag.
- Jeg kunne lide hende, det var jeg ikke i tvivl om, og jeg fik kæmpet mig mere og mere ind i varmen hos hende. Efter kort tid begyndte vi at se hinanden hver dag. Og flybilletten til Danmark blev aldrig bestilt, siger Kaj Nielsen.
Blot få måneder efter det første møde på natklubben var de to et officielt par. De blev gift i Perth i slutningen af marts, men deres familier vidste ingenting om brylluppet.
- Jeg var ikke bange for at blive gift så hurtigt. Det føltes helt rigtigt for mig, så vi kastede os ud i det uden at spørge nogen, siger Kaj Nielsen.
Parret slog sig derefter ned på et lille landbrug med en tilhørende kaffebar
- Da jeg steg ud af flyveren i 1972, følte jeg mig hjemme med det samme. Der var ikke noget, der holdt mig i Danmark, og så var det nemt at forfølge kærligheden, siger Kaj Nielsen.
Nu besøger parret Danmark som minimum hvert andet år. I øjeblikket er de her, fordi Kajs bror fylder 75 år. De bor hos Kajs søster Oda i Kjeldbjerg.
Men selv om det er dejligt at komme tilbage til Danmark og besøge familien en gang imellem, så kommer Pat og Kaj aldrig til at forlade Australien.
- Den livskvalitet, vi har i Australien, kan vi ikke finde i Danmark. Vi kan godt lide, at vi kan være udenfor de fleste af årets dage, og så er det i Australien, vi har vores identitet nu, siger Kaj Nielsen.
Abonner på:
Opslag (Atom)